Fra Wattpad til bestseller

18.11.20
Amanda B. skriver om romanen "Mødet" af Anna Todd.

Resumé

Tessa er en pæne pige. Hun har en dejlig, loyal kæreste derhjemme og er dygtig og ambitiøs i skolen. Men så møder hun Hardin. En mørkhåret dreng med britisk accent og tatoveringer. Hardin er helt anderledes end de fyre, Tessa er vandt til at hænge ud med. han er flabet og upålidelig. En type Tessa normalt hader, lige indtil de to ender alene på Hardins værelse. Der er noget ved Hardin og hans mystiske fortid, som Tessa tiltrækkes af. Hun er sikker på, at han slet ikke er så hård i flinten, som han udgiver dig for at være. Men Tessa har allerede den perfekte kæreste derhjemme, så hvorfor er hun overhovedet interesseret i Hardin.

Anmeldelse 

Mange steder kan man læse at ’After’ bliver beskrevet som ungdommens ’Fifty Shades of Grey’, hvilket ikke er helt løgn, eftersom forfatteren, Anna Todd, selv har sagt at hun var ret inspireret af serien. Men hvor ’Fifty Shades’ nogle gange kan hælde mere til den fantastiske side end virkeligheden, så holder ’After’ fast i de problemer og konsekvenser det kan have at kaste sig ud i forvirrende og kaotisk forhold til en person med en dyster fortid.

Noget af det som ’After’ gør til en rigtig god fortælling er den selvsikre hovedperson, som også tør bide fra sig. Hovedpersonen Tessa er en sød og pæn pige, men hun sætter selv sine grænser og lader ikke andre diktere, hvordan hun skal leve sit liv. Det giver et sindssygt godt modspil til den mandlige hovedperson Hardin, som ellers gerne vil være alfaen. Ved netop at have disse to modstridende personligheder bliver der skabt nogle pulsvækkende konflikter og dramaer til læseren.

’After’ kan klart anbefales til piger i alderen 12-18 år
 

Tags