Vigtig bog om kvindeliv, fattigdom, religion og undertrykkelse

Dødevaskeren er en virkelig god bog, som jeg ikke lagde fra mig, før sidste side var vendt. Den virker på mig utrolig troværdig, selvom det er svært at forestille sig, at disse former for social kontrol stadig eksisterer, selv her i Danmark.

Man er fanget fra første side, hvor man allerede kan fornemme, at vi skal møde en grusom historie om tragiske kvindeskæbner. Sara Omars Dødevaskeren er hendes debutroman fra 2017, og den har over det ganske land taget anmelderne med storm. Men historien er meget barsk, og som én af mine lånere fortalte, måtte hun ikke langt inden i bogen, lægge den fra sig igen. Den var alt for ubehagelig.

Dødevaskeren handler om den unge pige Frmesk, der ligger dybt traumatiseret på et hospital i Danmark og venter på at blive opereret. Sideløbende fortælles historien om Frmesks fødsel og tidlige opvækst i en lille krigshærget landsby i den irakiske del af Kurdistan. Landsbyens indbyggere er ekstremt fattige og samtidig dybt religiøse. Kvindeundertrykkelsen viser sig overalt. Kvinderne og pigerne må konstant være på vagt overfor nye overgreb.  Og ofte kaster kvinderne selv de sten videre, som de er blevet ramt af. Frmesk vokser op i et samfund, hvor selv vold og voldtægt synes legitimeret i Koranen, som hun citerer: "Jeres kvinder er pløjejord for jer, så gå til jeres pløjejord, som I vil".

Skrevet af Jeanette Jensen

Materialer