Vidunderlig ungdomsroman om at miste sin identitet

"Det år sjæle slår smut" er en ungdomsroman om Jonathan på 14. Han har styr på sit liv, han har en sød kæreste, og så er han et naturtalent til fodbold. Faktisk er fodbold det eneste han gider at lave. Hver gang han får en bold ved fødderne, så giver hele tilværelsen mening, alle bekymringer forsvinder som dug for solen, og han føler sig helt tryg. Han er helt i ro med, hvem han er. Faktisk er han så god til fodbold, at der er talentspejdere fra FCK, der tager ud for at scoute ham, og planen er, at han skal blive professionel fodboldspiller og spille foran 75.000 mennesker på Old Trafford (Manchester Uniteds hjemmebane forstås det).  

Det vendes der herligt op og ned på i en "fish out of water"-fortælling, da han brækker benet: I stedet for at skulle på en elitefodboldefterskole ender på den kreative efterskole Ruvinge og skal prøve at finde sig til rette her iblandt helt andre typer end gutterne på fodboldholdet. Her er der i stedet Vitus Ole Harkenfeldt Sølvdrup, der har dreadlocks og af en eller anden grund altid omtaler sig selv i tredje person og i øvrigt siger sit fulde navn. Pludselig er Jonathan den dårligste til noget, og når de skal sidde i valgfaget kunst og tegne en nøgen dame, så ligner hans tegning mest af alt en ”halshugget svane”. Han tegner ”som en fodboldspiller, der ikke kan tage to med fødderne”, som han selv siger.

Selvom Jonathan føler sig helt fremmede og slet ikke passer ind i det nye efterskolefællesskab, så finder han alligevel ud af, at han kan meget andet end at score mål og gå op i Manchester United. Pludselig er han ikke så selvsikker, fordi så stor en del af hans identitet og værd har været bundet op på fodbold. Derfor er det virkelig spændende at tage Jonathan, som indledningsvist egentlig er meget simpel, ligetil og på grænsen til kedelig, og så dumpe ham ned i et kreativt efterskolemiljø, der på alle måder er langt fra fodboldomklædningsrummets trygge rammer. Her drages han særligt af Asta, som er en mere komplekst sammensat type, der hører alternativ musik og er langt mere udfarende og karakterfuld end ham selv. Det er derfor vidunderligt at følge Jonathan, der nu skal færdes et sted, hvor det ikke giver point eller en placering højt i hierarkiet at være et naturtalent til fodbold. Som så mange andre bliver efterskoleåret meget formativt for Jonathan, og det er en fornøjelse at være vidne til den intense, rørende udvikling, der igangsættes af det fremmede miljø. Har man selv været et ungt menneske, der i sine ungdomsår ikke rigtig fandt mening i andet end fodbold (eller en hvilken som helst anden fritidsinteresse) , så skulle jeg hilse at sige, at man føler ramt på den rigtige gode måde af at læse den her bog.

Jesper Wung-Sung fik idéen til at skrive romanen, da hans søn var sendt hjem fra efterskole pga. corona og sad på værelset nedenunder og, som mange andre unger mennesker på det tidspunkt, kedede sig ihjel derhjemme. Romanen skal derfor også læses som en slags gestus og kompensation fra far til søn for det afbrudte efterskoleophold og tabet af en tid, der set igennem ungdommens øjne aldrig kommer tilbage. Wung-Sung har også kaldt "Det år sjæle slår smut" for en slags åndelige efterfølger til sin anden ungdomsbog "En-to-tre-nu!", som ligeledes er en fortjent nyklassiker inden for ungdomslitteraturen.