Ukulelen har taget turen fra Hawaii til New York.

Noget så gammeldags som et popband, et indiepop-pigeband. 
New York’er Duoen består af Kay Kasparhauser(sang, ukulele) og Lulu Landolfi(sang, bas). Kay Kasparhausers tilsyneladende enkle tekster handler om forelskelser, sex – leveret med en ærlig charme, giver det teksterne den gennemslagskraft, som den glade indiepop af og til kunne mangle. Men ikke her. Der bliver banket så hårdt igennem i serven, at Kay Kasparhausers tidligere boyfriends med navns nævnelse må krybe hjem i skjul. Drengene fra dengang var helt sikkert ikke så seje, som de virkede at være dengang i teenageårene. Sig selv (Kasperhauser) skåner hun heller ikke, for i nummeret ”Suicide hotline” udleverer hun sig selv, i al sin ynkelighed.  Men ikke uden lune: ”I’m not fine, but I’ll be okay, I probably won’t kill myself today” – så er der serveret. Der er en glad insisterende melodi lagt indover musikken, men den er med kant.
I øvrigt passer ukulele, bas  eminent godt sammen med Kasparhausers og Landolfis stemmer. En parentes i musikhistorien , måske nok , men parenteser kan være ualmindelig velanbragte.