Forside: Fastland
Forside: Fastland

Tina banker på djævelens dør..

21.01.19
Tina Dickows guitar er udskiftet til et keyboard. Sårbarheden og det melodiøse omkvæd lever og har det stadig godt.

Tina Dickows 11. studiealbum åbenbarede sig ikke med samme selvfølgelighed som de foregående 10. Efter færdiggørelsen af selvbiografien ”Tæl til Tina” oplevede hun en periode med skriveblokering, inden sangene begyndte at vælde frem igen.
For med undtagelse af indledningsnummeret nemlig balladen ”Not even close” har numrene en let og poppet karakter, der absolut klæder Tina og lyden af de nye sange. De melodistærke omkvæd er og har altid været Tinas stærke side. Det er ikke anderledes denne gang med Fastland, dog er guitaren underligt nok forladt til fordel for keyboard, hvilket giver en tydelig forskel i selve udtrykket.
Inspirationen er tydeligvis anfægtelser i selve livet/tilværelsen med familielivet med mand og 3 børn i det øde og naturskønne og barske Island.
Sårbarheden dominerer stadig Tinas musik, heldigvis uden at knække eller sprække. Eksempelvis er det rytmiske og slagfaste nummer ”Devil’s Door” blevet til et fantastisk nummer om og med de indre dæmoner. Et par andre stærke numre er ”Fancy” og ”Night out”. Det bliver spændende at se, om denne cd bliver en enlig svale uden guitar, eller om keyboardet og det mere poppede er kommet for at blive. Personligt savner jeg nu guitaren som tro følgesvend og væbner til Tinas musik. Hvad skal en luftguitarist som jeg ellers spille på?
 

Materialer