Tilbage til storhedstiden

Der er ingen grund til at droppe Stephen King. Han skriver stadig pragtfulde romaner, der vil gøre dig ør i hovedet af spænding.

Stephen King behøver næppe nogen særlig introduktion, og så alligevel. Måske er det på sin plads med en re-introduktion. For det er som om mange er stået lidt af på ham. For 20 år siden var der lange reserveringskøer, når han udgav en ny roman. I dag sniger hans nye bøger sig forsigtigt ind på deres plads på hylden uden den store fanfare eller ventetid.
Mange mener da også, at hans produktion i de sidste par årtier ikke helt kan leve op til fortidens meritter. Og nej, det kan da godt være, der ikke kommer flere ”The Stand” eller ”It” eller ”Pet Cemetary” fra hans hånd, men bøger som ”Under the Dome” og opfølgeren til ”The Shining”, ”Doctor Sleep”, viser, at der ikke er længere mellem snapsene, end at man stadig kan blive godt bedugget af Stephen King.
Det er murstensromanen ”22.11.63” også et godt tegn på. Titlen henviser til datoen for mordet på præsident Kennedy, og det er efter min mening en af de mest medrivende romaner i hele forfatterskabet. Jeg var i hvert fald fuldstændig opslugt og kunne næsten ikke vente med at læse videre. Samtidig er det en lidt atypisk Stephen King-roman. Hvis man ellers kan acceptere præmissen om, at det er muligt at rejse i tiden, er der ikke noget overnaturligt i handlingen. Ingen monstre eller spøgelser. Her går handlingen i alt sin enkelthed ud på, at hovedpersonen Jake ved at rejse tilbage i tiden skal forsøge at forhindre mordet på John F. Kennedy. Det kræver års research og anden forberedelse, som Jake må tilbringe i en for ham ukendt tid, ligesom han må begynde forfra et par gange. Spændingen ligger ikke mindst i om forehavendet rent faktisk vil lykkes, så hvis du er sådan en, der godt kan lide at læse slutningen på en bog på forhånd… så…. lad… nu… for pokker… være! Du ødelægger det hele!
Jeg skal selvfølgelig heller ikke afsløre mere, men blot sige, at når du efter cirka 600 sider endelig når til dagen for attentatet, vil du være så opslugt, at du ikke engang bemærker, at du er faldet ned fra lænestolen af bar nervebelastning. For mig tog det flere dage at komme mig.

 

Materialer