Tilbage til rødderne

Loretta Lynn giver den gamle traditionelle appaniner sangskat fuld opmærksomhed, og gør det med glæde og storhed.

Fuldtonet countryplade. 84 årige Loretta Lynn tager endnu et livtag med denne udgivelse her 12 år efter den fremragende ”Van Lear Rose” produceret af en ung Jack White. Full circle tager os med tilbage til Appalacherne med de traditionelle sange fra det gamle land, plus en række andre – hits fra countryens bowle med eviggrønne numre som vi ikke kan få nok af. Hendes stemme er forbavsende stor, alderen taget i betragtning. Vel er der kommet vibrato på stemmen, men den lyder godt sammen med de valgte numre, og så lyder den lige præcist så ægte som kun livet kan lave den. Numre som det gamle Carter Family hit ”I never will marry”, indspillet i utallige versioner, vellykkede og det modsatte, har i Lynns udgave fundet et trygt hjem. Også den gamle traditional ”Black Jack David”(andre versioner med andre titler: ”The raggle taggle gypsy”, ”The gypsy laddie”, ”Seven yellow gypsies”) gør indtryk. Sangen handler om kærligheden, den farende charmerende svend, sigøjneren Black Jack David, får den fine unge, snart 16 årige frue til at vælge kærligheden i fattigdom med ham, i stedet for det kærlighedsløse liv. Eviggyldigt emne og valg. Selv om nogen med rette kunne mene, at både/og også burde være en af de valgbare muligheder.

Materialer