Tag med på tidsrejsen til Havanas store danseklub

Den sociale klub Buena Vista er tilbage med overdådigt restmåltid.

Alle der elskede den oprindelige studie-cd fra 1996 med musikere der havde spillet i den gamle, nedlagte Havana-klub af samme navn (Buena Vista Social Club), vil elske denne cd. Der er tale dels om restoptagelser fra 1996 og dels live-optagelser fra tiden umiddelbart herefter. Pladen har denne fine ”søvnige” Havana stemning fra natklubberne, samtidig med at den har denne fulde danseglade hyggemusik, som får alle midtsjællændere ud på dansegulvet med ordene ”Én skae yd å danse”.

De er her næsten alle: Ibrahim Ferrer, Omara Portuondo(Lagrimas Negras), Eliades Ochoa, Compay Segundo(Mancusa), Ruben Gonzalez osv., osv. Disse 20-årige optagelser fortjener så sandelig at komme frem i lyset.  Det er Weltklasse som vore sydlige naboer siger. Tænke sig, at disse hengemte og glemte Cubanske Havana musikere kunne have været gået i glemmebogen havde det ikke været for Ry Cooders ildsjæl og Wim Wenders film. Tankevækkende! Gad vide hvor meget andet vi har overset?

Materialer