Summer of love
Summer of love

"The Summer of Love" 1967

29.05.17
Kærlighedsåret jubilerer, men vi lærte det åbenbart ikke dengang - så her er en opfriskning

De store jubilæer er over os. Kærlighedens sommer 1967 fylder 50 år. ”Summer of Love” er ikke undtaget fra hovedreglen – hold festen - så finder vi ud af, hvor mange der synes, at 50 år i kærlighedens tjeneste er flot. Om ikke andet, så burde det vel være en strofe og en fest værd.

”Bevægelsen”, hippiekulturen blev født af den amerikanske vestkyst, i San Francisco-området, og manifesterede sig bredt i hele det californiske lokalområde, f.eks. ved ”The Human Be-In” hvor nogle af Beat generationens store digtere samledes i Golden Gate Park(Kerouac, Ginsberg m.fl.) med oplæsninger og debat. Og i Haight-Ashbury området, hvor modkulturen samledes og billedlig talt blomstrede. LSD blev et frigørende middel i denne fase, med Jefferson Airplane som musikalsk bindeled. Musikalsk blev den psykedeliske syrerock åbenbaringen i dette det musikalske landskab år 1967. Beatles’ ” Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band” blev udsendt her. Jimi Hendrix “Are you experienced”, Pink Floyds “The Piper at the Gates of Dawn”, Creams “Disraeli Gears”, Stones med “Their Satanic Majesties Request“, Doors’ med “The Doors” og “Strange Days”. Mageløse tider, rent musikalsk i særdeleshed.

Monterey Pop Festival blev begivenheden og stedet hvor resten af verden blev opmærksom på det musikalske nybrud, med den første(eller anden) rockfestival overhovedet(Woodstock kom først 2 år senere). The Mamas & The Papas, The Grateful Dead, Jefferson Airplane, The Who, Eric Burden and The Animals, Big Brother and The Holding Company (Janis Joplin), The Jimi Hendrix Experience, Otis Redding, Ravi Shankar. Igen en håndfuld musikere, der nok kunne have trukket lidt mundvand ved en hvilken som helst Roskilde Festival.

Ved slutningen af året 1967 tyndede det ud i folkemængderne i og ved Haight-Ashbury området, og en ”mindehøjtidelighed” med begravelsen af den sidste hippie afholdtes, og langt de fleste af deltagerne drog videre i livet. Vi er en del der blev  snydt, vi nåede ikke at være "rigtig" hippie inden det var for sent og overstået! Men starten til noget mere var lagt… men det er en anden og længere historie.

Materialer