Smuk og nænsom billedbog om depression

Depression kan være svært at tale om og endnu sværere at forstå. Især for et barn, når én, man har kær, er helt stille og bare sidder og kigger. Ind i en mur for eksempel.

Det gør Silles morfar. Og Sille prøver på bedste vis at opmuntre morfar. Med sin barnlige glæde og begejstring for verden og hendes ben, der bare gerne vil spjætte og hoppe. Sille har mange ideer og vil så gerne opfinde ting, der kan hjælpe morfar og give ham glæden tilbage. Men morfar kan ikke se fidusen i nogen af Silles mange ideer. Og så bliver Sille også stille. I lang tid. Lige indtil en dag, hvor Silles spjættende ben bliver så ivrige, at de sparker hul i den mur, morfar har kigget ind i så længe. Hullet i muren bliver så stort, at Sille og morfar begge to kommer ud på den anden side. Ud i lyset, lydene og duftene.

”Mof og muren” fortæller på fineste vis om den depressive tilstand og om Silles på en gang ihærdige og nænsomme forsøg på at hjælpe sin morfar. Fortællingen er smuk, og illustrationerne er en hel historie for sig. De mørke tegninger, der langsomt bliver lysere og mere farverige, går så fint hånd i hånd med morfars bedring. 

Bogen er oplagt til samtale for de familier, der har depression inde på livet, men også for alle andre. Fortællingen om en vej ud af mørket kan de fleste relatere til, hvad end det handler om en dårlig dag eller, som i morfars tilfælde, en sygdomstilstand. Og selv hvis man skulle finde bogens tekst lidt for snørklet, vil jeg alene på grund af illustrationerne, anbefale alle at bladre denne bog igennem. 
Smukke billedbøger har vi heldigvis mange af, og denne fortjener bestemt en plads i den kategori, både for sin fortælling og for sin billedside.

Materialer