Smuk og barsk roman om vikingernes efterkommere i Grønland

Sjældent har så dyster og brutal en verden været beskrevet så poetisk og medrivende.

Grønlands historie er på mange måder dybt fascinerende, og den er da også i de senere år blevet glimrende skildret i bøger af blandt andet Kim Leine og Iben Mondrup. Til forskel fra disse bøger kommer vi med ”Når landet mørkner” helt tilbage i tiden, nemlig til slutningen af 1200-tallet, hvor vikingernes efterkommere er ved at tabe kampen til det fjendtlige klima, isolationen og de omstrejfende skrællinger (inuitter), og hvor modsætningerne mellem kystboerne og fjeldboerne står i vejen for fremgang. Der er da også en dystopisk stemning over dette værk – en uddøende befolknings sidste krampetrækninger. 

På denne scene finder vi hovedpersonen Arnar, som i kraft af sin ungdom og styrke ikke har tanker om overgivelse. Tværtimod sætter han alt ind på at få sin egen gård – og at komme til at være sammen med pigen Eir fra nabogården. Men det udvikler sig til en blodig rivalisering med en anden mand.

Smuk kærlighed og drabelige kampe følger, men først og fremmest en skildring af et barskt samfund, som på overbevisende måde bliver levendegjort her, så vi nærmest kan mærke mørket og stormene og farerne. Samtidig følger vi parallelhistorier om en gruppe inuitter og – i en af de mest betagende dyreskildringer jeg nogensinde har læst – en isbjørn på afveje. Det hele er så smukt og poetisk – og samtidig kompromisløst beskrevet, at vi taler kæmpe læseoplevelse.

”Når landet mørkner” har hidtil ikke gjort meget væsen af sig i vores udlånsstatistik, hvilket modbeviser, at fordi en bog er ukendt, er den nok ikke så god. Dette er en aldeles fremragende bog, hvad enten du er til historie, kærlighed, spænding, eller blot velskrevne bøger om dramatiske menneskeskæbner.