Små glimt af optimisme

Af Ida
31.03.20
Biografisk og ukorrekt helteportræt af satiretegneren John Callahan

Gus Van Sant har lavet en fin lille film, som er bygget på vittighedstegneren John Callahans (1951-2010) liv. Efter sigende var galgenhumoristen Callahan lidt af en lokal helt i Portland, Oregon, hvor Van Sant også stammer fra.

Som 21-årig bliver Callahan efter et slemt biluheld bundet til en kørestol. Uheldet skyldes en voldsom druktur, og alkoholismen kæmper Callahan med hele livet. Han ender i en AA-gruppe, hvor man møder den karismatiske Donnie Green – fabelagtigt spillet af Jonah Hill, der bliver hans sponsor. Callahan opdager også, at han kan udtrykke sig som tegner. Han kan skabe grove, primitive streger, som udtrykker hverdagens absurditeter som kørestolsbruger. Her kan han fokusere sin vrede og gå til modangreb, og livet får en snert af mening igen.

Callahan spilles formidabelt af altid eminente Joaquin Phoenix. Han viser endnu engang, at han er en af vor tids største skuespillere, og han formår på kompleks og indlevende vis at fange Callahan.

Filmen handler om at finde mening i de til tider absurde situationer, man igennem livet kan finde sig i. Den handler om at tilgive, acceptere, være ydmyg og taknemmelig i stedet for egoistisk, selvynkende og smålig, når livet går én imod. Der er noget forfriskende ærligt og enormt befriende i filmens insisteren på, at livet måske ikke er så meningsfuldt, som vi går og tror. Shit happens, som man siger – og det er for os alle sammen. Vi er alle i sidste ende alene, og man må finde sin egen vej her i livet. At der alligevel kan være lysglimt undervejs, viser filmen på – ja livsbekræftende – vis. En stor anbefaling herfra.

Se filmen