Samtale over styr

Dencik lader sportens udøvere tale frit

I samme tradition som Malapartes bog er Denciks lille bog eller essaysamling om cykelsportens fascinationskraft. Holdsport for solister.  
Dencik fik i barndommen givet en cykelfigur, som en slags omdirigering af hans besættende optagethed af Normandiets mange begravelseskors ved krigskirkegårdene.  Som i - krig eller cykling. Det blev starten til hans kærlighed til cykling og cykelsporten. Også med dens mange faldgruber som f.eks. doping mm.  Selv cykler Dencik meget som motionist, og på disse ture og selvfølgelig også i hans filmarbejde, møder han blandt andre Michael Rasmussen, Jakob Fuglsang og Christoffer Juul-Jensen. Det bliver til en del samtaler om cyklingen, venskab, fjendskab eller bare livet i sig selv. 
Klog, tankevækkende bog, der formår at tryllebinde i hvert fald én åndsfælle med cykelmotionisttilbøjeligheder. Klick ind, træd til og start samtalen. Vi er med i de skønne cykel- og landskabsbilleder, som Dencik så generøst tager os med på og hen til. På cykelløb som Lombardiet Rundt, til VM på landevej og til Tour de France. Med Denciks sikre essayistiske fortællinger.

 

Materialer