Sallys far er ret meget oppe at køre over ALT, hvad der har med jul at gøre.

25.11.20
De t er snart jul, og Sallys far har travlt. I år skal julen være helt perfekt, faktisk den bedste jul nogensinde! Men tingene bliver selvfølgelig ikke helt, som Sallys far vil.

Sallys far elsker jul og beslutter sig for, at julen i år skal være den bedste nogensinde. Sallys familie plejer at holde jul hos enten mormor og morfar eller hos farmor og farfar, men i år skal de holde jul hjemme hos dem selv, og far har inviteret hele familien. De skal have det største juletræ og den dejligste mad, men tingene går ikke helt, som Sallys far har planlagt. 
Men selv om juletræet er alt for stort, julemands kostumet er blevet væk og risalamanden har fået en forkert farve, så bliver det alligevel en dejlig jul.

Kom i julestemning med endnu en sjov bog om Sallys far, men pas på, man kan godt få ondt i maven af at grine for meget.

En rigtig hyggelig billedbog, som er god til oplæsning, og som kan få hele familien til at grine.  

Alderstrin fra 4 år