Rita og Krokodille på skovtur
08.12.15
Skøn billedbog i serien om Rita og krokodille, der denne gang er på skovtur for at samle kastanjer. Men når man forvilder sig ind i skoven risikerer man at komme væk fra stien.
Foreløbig 6 bøger er det blevet til i serien om 4-årige Rita og hendes tøjdyr Krokodille. Ritas badekar er deres fælles base, hvor de boltrer sig. Rita finder på sjove ting at udforske sammen med Krokodille.
I billedbogen: ”Rita og Krokodille på skovtur”, er de taget på tur i skoven for at samle kastanjer. Rita formaner Krokodille om, at det er vigtigt at blive på stien for ikke at blive væk. Lige pludselig er Rita lige midt i skoven. Mon hun kan finde tilbage…?
Flot illustrerede bøger der appellerer til 3-5-årige og med aktuelle emner og udflugtsmål som for eksempel alt fra fisketur, pindsvin og camping til zoologisk have og snevejr.
Anbefalet af Anita Hartelius
Tags
Materialer