Postapokalyptisk powerpop i tegneserieland

28.09.20
Tegneserien om hvordan man svømmer fra Antarktis til Australien med en cigar i mundvigen og slagter en hær af søkøer undervejs

I en ikke så fjern postapokalyptisk fremtid hærger en sygdom ”Den grønne pest”.  Et multinationalt firma ”Global Waste” har opfundet et serum, der kan helbrede sygdommen, men Global Waste og deres leder Kristoph III hører ikke til guds bedste børn. Historiens helt hedder Dave Blame og arbejdede for Global Waste, men efter at opgør med Global Waste efterlades han på Antarktis, det er dog intet problem, for Dave Blame svømmer fra Antarktis til Australien, no big deal. 

I Australien møder han historiens heltinde, hun hedder Jayne Diamond. Jayne Diamond er smugler og pirat og falder øjeblikkeligt for Dave Blame, og det er muligvis gensidigt, men kun muligvis, for Dave Blame ser konstant bister og vred ud. Hendes far er også pirat, og det i sådan en grad, at han er selveste den inkarnerede pirat kliche med træben, klohånd og papegøje. Dog er papegøjen retarderet efter at have fået en kokosnød i hovedet og kan derfor kun sige ”mæh”
Undervejs i opgøret med Global Waste samler Dave Blame en blæksprutte op. Blæksprutten bor i Dave Blames rygsæk. Der bor også et monster i Dave Blame (i bogstaveligt forstand). På den måde bærer Dave Blame rundt på to monstre, et i rygsækken og et i kroppen, sjov ide.

Infection er fyldt med skøre påfund leveret i et rablende tempo. Man kan sætte spørgsmålstegn ved flere formelle ting, hvis man er i det humør, men man kan også vælge at køre med på vognen og tage det, som den omgang kulørt tyggegummi pop underholdning det vittterligt er, og i den henseende fungerer Infection fint.  Tegner og forfatter Casper Sand har været længe undervejs med denne tegneserie, der først kørte som web-tegneserie fra 2009-2013. Bagerst i denne trykte udgave redegør Casper Sand for noget af tilblivelsesprocessen, og det er ganske interessant. Serien kan anbefales fra og med 11-12 år. I bibliotekssystemet står den p.t. som en voksen tegneserie, måske fordi der er et par eksplicitte voldsscener med teaterblod, men overordnet er tonen, som man kendte den fra manga tegneserier som One Piece, Dragonball m.fl., og den er absolut mest til ungdomshjørnet.