Passione!

Sjælden indsigtsfuld og lærerig bog om Italien, den italienske madkultur og det italienske folk.

Morten Beiter har været på rundtur i anekdoternes Italien. Han viser de enkelte regioners særkender og særheder med tilhørende opskrifter på diverse retter i den række han opsøger områdets særkende med tilhørende anekdoter. Fra øen Pantellerias kapersplukning, over Siciliens anekdoter om Il Duce’s sidste nadver i mødet med den lokale mafias, til Calabriens fattige bønners lakrids, og til Salernos bøffelmozzarella med den måske normanniske eller longobardiske fortid og forhistorie. Vildsvin og brune linser fra Umbrien og Sardinien osv., osv. Med en fantastisk sans for detaljen og anekdoten, møder vi de almindelige og idérige italienere og får deres historie. Almindelige dagligdags italienere, som vi sjældent møder, når vi almindeligvis leger turister i dette fantastiske land. Og så besøger vi steder og stier som ingen turist nogensinde har betrådt. Så søger du en bog hvor eventyret og dagligdagen går sammen hånd i hånd, så stop op og gå trygt ombord i denne bog. Her er smilet aldrig langt borte.

Materialer