På mission med jagerfly

Max ser sin fjende ligge på lur bag en stor sten – men er Max overhovedet klar til at skyde for at dræbe?
 
Her er en serie bøger til de børn, der går med en indre jagerpilot i maven, og nu er bind 3 landet. Max Vero bor i landet Beleria, som ligger i krig med Darien. Hans største ønske er at blive jagerpilot og deltage i krigen. Endelig bliver der brug for ham, men på vej tilbage fra en mission skydes hans fly ned over de kolde Mera-bjerge. En fjendtlig pilot er også skudt ned i området, så nu skal Max forsøge at finde vej tilbage til basen uden at blive opdaget af fjenden.
 
En spændende og letlæst serie for børn, der drømmer om selv at sidde bag styrepinden i et fly – fyldt med action og drabelige flyveture, men også med venskab. Der er mange billeder i bøgerne og seje tekniske tegninger af bl.a. fly og strålepistol. 
 
Af Nanke Linstow
Materialer