Oversættelsens svære kunst

Af Ida
30.04.20
En dokumentar, der giver et indblik i Murakamis drømmeverden og i mangeårige Murakami oversætter Mette Holms vanskelige arbejde med at gøre ham forståelig på dansk.

Haruki Murakami er en underlig fisk. Enkel at læse, men svær at forstå. Det simple, næsten skrabede sprog, hverdagsscenerne blandet med drømmeagtige og surreelle sekvenser og de ofte tvetydige slutninger, har givet ham en bred fanskare verden over. Men hvad er det med ham Murakami? Hvorfor er vi særligt i Danmark så vilde med ham? Måske er det dobbeltheden ved, at vi aldrig helt kan blive kloge på hvad præcist, der er på færde i hans romaner. Når man læser oversatte værker, går der altid noget tabt – det sker naturligt, når teksten skal formidles af en anden part, inden den når læseren. Man kan vælge at læse på originalsproget, men det er alligevel de færreste, der kan læse Murakami på japansk. Netop derfor er oversætterens arbejde så vigtigt. Nitesh Anjaan har lavet en ganske udmærket dokumentar om den mangeårige danske oversætter Mette Holms arbejde med at gøre Murakami forståelig på dansk.

Vi følger Holm på hendes rejser til Japan, hendes møder med andre Murakami oversættere, redaktionsmøder med forlaget samt oversættelsesarbejdet hjemme i huset i Esrum. Og det er her, det bliver særligt interessant. Holm beskriver, hvordan forskellene imellem japansk og dansk gør arbejdet til noget nær en umulighed. Japansk er mere flydende og tvetydigt, og det skaber udfordringer ift. at finde samme betydning i det danske sprog. Vil man tage genveje (som de ofte gør i de engelsksprogede oversættelser, fortæller hun), eller vil man prøve at holde sig nærmere det oprindeligt japanske – selvom det danske sprog måske ikke har lignende udtryk? Spørgsmål som disse er guf for alle litteratur- og sproginteresserede, der med fordel kan se med.

Dokumentaren er et fint portræt af et undervurderet fag og et portræt af et menneske af en særlig støbning. Da den norske oversætter møder Holm, stiller han hende et spørgsmål, der hænger ved. Han spørger hende, om hun nogensinde har tænkt over, hvad det er, der binder netop de to sammen, idet de begge føler sig så hjemme i Murakamis univers. Hvad har de – og alle verdens andre Murakami fans – til fælles? Holm har selv formuleret det således: "Det er måske et ønske om en bedre verden, en tro på, at det kan betale sig at være drømmer. Det er mennesker, der godt kan lide historier, som godt kan lide fantasi, og også godt kan lide det åbne. Hans bøger er jo næsten altid meget åbne, for det er fortællinger, der ligesom er her og nu, men de er ikke færdige. Det er jo også mennesker, der lever meget stille og godt kan lide ensomhed, og for det meste kan folk, der kan lide Murakami, også lide hinanden." Ikke det værste selskab at være en del af.