Forside: Edda
Forside: Edda

Oldefars og oldemors historier

Islandske munke går til yderligheder og nedskriver det talte ord på skind
Er der noget litteratur, der for alvor har kastet en krog i bibliotekaren Flemming, så er det i den grad den norrøne litteratur med de Islandske Sagaer, Oldtidssagaerne og Den Ældre Edda, der med sine stavrimede og meget rytmiske digte har fascineret og indfanget. Lidt ligesom omslagsfotoet af helleristningsstenen med Tor der har smidt en krog ud og fanget Midgaardsslangen.
Den Ældre Edda eller som her Den poetiske Edda indeholder gude- og heltedigtene, og fortæller med sine rytmiske digte, oprindelig mundligt overleverede, om verdens skabelse og fortabelse, gudernes heltegerninger med videre. F.eks. Vølvens spådom (Völuspa – om Vølvens tale til Odin om verdens skabelse og undergang og genskabelse), Trymskvadet (Jætten Trym hugger Tors hammer og for at aflevere den til Tor igen, kræver jætten Tors søster Freja som brud). Således udklædt som Freja drager Tor ud i Frejas skikkelse for at genvinde hammeren.
Det herlige sidste-vers lyder:
 
”Han dræbte jættens
ældgamle søster,
der havde bedt
om brudens medgift.
I stedet for guld
fik hun et gok,
for herlige ringe
et hammerhug. ”
 
- sikke et billede.
 
Selv læser jeg altid Havamal (Den Højes Tale) med lige dele smil på læben og dels med undren over den næsten nutidige klogskab, der kendetegner de nedskrevne visdomsord. F.eks :
 
”Lodfafner, du bør
lytte til mine råd
de bringer lykke at lære
de giver fremgang at følge
jeg ber dig, vær varsom,
men ikke for varsom,
mest varsom med øl
og en andens kone
og for det tredje,
at en tyv narrer dig”
 
og
 
”Hvis uklog mand
opnår formue
og en kvindes kærlighed,
vokser hans stolthed
aldrig hans visdom.
stort er hans selvbedrag”
 
Andre kvad er Hymerkvadet (hvor Tor og jætten Hymer blandt mange andre ting tager på fisketur og fanger Midgårdsslangen). Endvidere findes alle heltekvadene, f.eks. det om Helge Hundingsbane med mere (Sigurd Fafnersbane)(som Richard Wagner brugte tematisk i sin ”operaserie” Ringen).
Om de islandske munke, der i 1200-1300-årene nedskrev sagaerne med mere, var klar over, hvilken fantastisk rigdom de nedskrev for eftertiden, kan man kun gisne om, men mon dog ikke – kalveskind, blæk og masser af tid vidner om ihærdigheden og vigtigheden.
Rolf Stavnem har med denne 6.udgave, 75 år efter forrige udgave, givet os en nutidig og læse-effen version med noteapparatet placeret klods op af selve teksten. I det hele taget virker det som alle nu har fået et redskab, som kan bryde koden til forståelse af kvadene. En bog for alle norrøne læsenørder.
Materialer