Forside: Remind me tomorrow
Forside: Remind me tomorrow

Nothing like a happy ending..

15.04.19
Sharon Van Etten har kunstnerisk og menneskelig medgang. Musikken afspejler både modgang og medgang.

Sharon Van Etten giver os denne gang en pose blandede indiemusik-bolcher. Siden sidste CD og EP udgivelse(Are we there) og (I don’t want to let you down) fra 2014, er der i den grad sket noget andet end den vold ”I don’t want..” handlede om. Partneren er skiftet ud, hun har fået barn, blevet skuespiller(The OA), men altså samtidig lavet en del musiske demo-takes med nyt materiale, fordi hun simpelthen ikke kunne lade være. 
Godt for det(os), for blandede bolcher giver mange smage, mange stemninger og mange indgange. Fra det stærke look-back nummer ”Seventeen” hvor den midaldrende tænker sig tilbage til den 17-åriges livssyn og tankegang og tørt konstaterer, at man forandrer sig med tiden. Sharons stemme bevæger sig denne gang mere eksperimenterende, og musikken er da også mere elektronisk enkel end tidligere. Det skaber en fornyelse i grundsubstansen i hendes tonale fremtræden eller klang. F.eks. ”Jupiter 4” hvor den mol- og drømmeagtige stemning lyder som noget, der kunne byde Nick Cave op til dans. Flot, flot Roland lyd(synthesizer). Nummeret ”No one easy to love” holder de synthbaserede tromme og taktslag fuldstændig i Van Ettens hule hånd, og hendes stemme bærer bare de elektroniske beats og befordrer den gode stemning. Sharon er i stadig fremdrift rent musikalsk. 
Hurra for det, lad bare storsejlet blafre i vinden.
 

Materialer