Når man har glemt det værste, der er sket

Endnu en tåreperser - af den gode slags - er landet
Cady ser tilbage på nogle lykkelige somre, som sluttede brat – hun kan blot ikke huske hvorfor.
Familien Sinclair er meget rig og meget lykkelig – det er i hvert fald det indtryk, som de voksne gerne vil give. Morfar har for mange år siden købt en ø ud for Massachusetts kyst, og dér tilbringer han og hans døtre og deres familier hele sommeren.
Cady, hendes jævnaldrende kusine og fætter er altid sammen, og denne sommer kommer Gat til, så de nu er 4 – ”løgnerne” som de voksne kalder dem. Og der er virkelig løgne på spil – løgne som man fortæller sig selv, og løgne, som de voksne fortæller for børn og hinanden. 
Hver af de voksne søstre kæmper om morfarens anerkendelse og muligheden for at arve hans hus. Misfornøjelse med dette spil får løgnerne til at tage en skæbnesvanger beslutning, som ikke skal afsløres her.
Jeg synes, at bogen er godt skrevet, fordi den gennem en række flashbacks skildrer nogle somre fuld af barndoms lykke, men samtidig har man som læser en snigende fornemmelse af, at et eller andet er galt.
 
Af Nanke Linstow
Materialer