Når forelskelse gør blind og psykopati slår ud i fuldt flor.

Når forelskelse gør blind og psykopati slår ud i fuldt flor.

19.04.16
Medrivende dokumentar-thriller-roman om at forelske sig i den forkerte og betale prisen…

Maria er en intelligent, flittig, studerende, enlig mor til 2, da hun møder den charmerende og forførende Timm og forelsker sig hovedkuls i ham. Som læser, ser man meget hurtigt de forskellige faresignaler… og tænker løb, løb, løb.

Men Maria er forblændet af Tims handlekraft og maskulinitet, og "køber" snart hele drømmen med den, hun tror, er manden i hendes liv: nyt (gammelt) hus og nyt barn på vej, endelig et (drømme)job efter endt eksamen. Og her går det for alvor galt. Timm prøver nu ikke engang at skjule sine psykopatiske tendenser. Livet bliver uudholdeligt for Maria og børnene. Hun bryder sammen og indlægges på psykiatrisk afdeling. Dette skal vise sig at blive en af de tilbagevendende mareridtsagtige hændelser, som i senere retssager vil blive brugt imod hende.

Romanen kommer længere og længere ind i et nærmest kafkask univers, hvor man sidder med fornemmelsen af at det her kan da ikke ske i en retsstat, der må da snart komme en fornuftig person forbi, alle må da kunne se at her er noget galt …

Slutningen på bogen skal ikke røbes her…kun at den overrasker.

 

Materialer