Manden med de gyldne ører

Den danske multimusiker og skuespiller Nikolaj Steen spiller produceren Jakob Deleuran. Deleuran var særdeles succesfuld på musikscenen i 1990erne, men i 2009 kradser krisen både i pladebranchen og for hovedpersonen selv.
Pladeselskabet får ny chef, der skal redde det hele og hun stiller krav og Jacob Deleuran splittes mellem fortiden og nutiden. Nærmere bestemt mellem fest og glade dage og ansvar. Siden storhedstiden i 1990’erne er han således også blevet skilt og datteren er blevet teenager.
 
Serien følger Jacobs kamp for at få det hele til at hænge sammen samtidig med at han konstant løber ind i mere eller mindre uforudsete problemer (eller måske tænker han sig bare ikke om…). Samtidig skal Jacob til at vise nogle resultater. I løbet af serien dukker en lang række kendte og mindre kendte musiknavne op: Nikolaj Steen, Jon Lange, Jimmy Colding, Anders Budde Christensen, Knud Romer, Kaya Brüel, Nik & Jay, Morten Breum, Michael Falch, MFS, Mass Ebdrup m.fl. 
Serien bringer musikalske referencer frem til datidens (2009) musikalske tendenser og de mange gæster gør det interessant at se, også 5 år senere.
 
Manden med de gyldne ører var Danmarks første dramady-serie og serien er skrevet af folkene bag en tidligere succes, nemlig ”Politiets Indsats Styrke” (”P.I.S”) og Gramsespektrum. Samtidig er det også den første tv-serie i Danmark der omhandler musikbranchen, og mange af seriens begivenheder er baseret på virkelige hændelser.
 
Anbefalet af Martin Lind
 
Materialer