Forside: Call the Comet
Forside: Call the Comet

Man skal smede, mens jernet er varmt…

..og The Smiths guitaristen har så sandelig gang i det eminente og stilsikre guitarspil på denne langspiller.

The Smiths guitaristen Johnny Marr har virkelig begået en fuldstændig fremragende plade i eget navn. Soloplade nr.3 ”Call the Comet” skal ikke kalde længe for at sætte 90’er festen i gang.

 Johnny Marr skrev næsten al musikken sammen med The Smiths anden sangskriver Steven Morrissey, til hvem Marr stemte sin Rickenbacher og/eller Fender guitar, så den passede til Morrisseys specielle bariton. Men intet er som bekendt perfekt, og venskabet og sammenholdet holdt ikke længere end til 1987. Siden har Marr med kortere eller længere varighed frekventeret flere andre bands, såsom Pretenders, The The, Electronic, Modest Mouse, The Cribs m.fl.

Med ”Call the Comet” viser Marr ikke bare sit eminente og stilsikre guitarspil, men også sin behagelige sangstil. Musikken falder mestendels ud som indierock med melodi og rytme, og med ”lag på lag musik” sættes barren virkelig højt. Tag f.eks. ”The Tracers”, som sender lytteren tilbage til Smiths melankolske lydbillede, eller den bluesrockede ”Day in and day out” a lá Kinks. Jo, Manchester kan være stolt af sin musik og af sit guitar-ikon.

Musik og fodbold, hvem kan ønske sig mere i livet? Eller.. mangler der ikke et eller andet yderligere i ligningen?

Materialer