Made in Hell

05.08.17
Håb indgår i ordet håbløshed, så er det sagt. Sortsynet lyser i al sin klarhed hos ”Me And That Man”.

Mørk, mørkere, mørkest. Er du til molstemte sange, der lader meget lidt håb tilbage, så giver dette album fuld valuta for pengene, og du er kommet til rette sted. Udfrielse er der nok af i Me And That Man’s univers. Britiske John Porter og polske Adam ”Nergal” Darski (frontmanden fra Black metal bandet Behemoth), har slået sig sammen om dette noget anderledes projekt. Den skurrede, sandblæste lyd er gennemgående i dette sammensatte album, som byder på mørk bluesrock, countryagtige numre og et tekstunivers, der går til benet og hjertet.

Den anti-kristne tilgang er gennemgående hos albummets numre – ”Hell Is My Home, My Church Is Black, My Blood Runs Cold, The Sun Don’t Shine For Me No More” – Håb er ikke noget der bliver ruttet med på dette album, men selv i al sin håbløshed, kan der åbenbart laves flot musik med tolkbare tekster. Nergal fik for et par år siden konstateret uhelbredelig leukemi, så teksterne sættes unægtelig i relief.

Der er megen lighed med lydbilledet hos Nick Cave og Leonard Cohen i Me And That Man’s sange. Men håbet og kærligheden skal vi nok lede andetsteds efter. Men gode sange. Djævelsk gode.

Materialer