Luksustur i forfatterens værktøjskasse.

22.12.20
...”Mrs. Berkeleys forstoppelse var hendes eneste bidrag til verdenshistorien.”” Det ville være alle tiders åbningssætning i en roman.” John Irving om sin farfars skriverier.

John Irvings ”Min filmaffære” blev oprindeligt udgivet i 1999 og blev skrevet under hans manuskriptarbejde med filmatiseringen af hans bog ”Æblemostregimentet”. ”Min filmaffære” er her i 2020 genudgivet på e-Reolen, og den er så absolut et bekendtskab værd. På en ganske underholdende måde, forklædt som en biografi, tager Irving én med ned i sin forfatter-værktøjskasse. Bogen minder om en af de undervisningstimer, hvor man var så heldig at være begavet med en lærer, der forstod, at god undervisning og gode historier godt kan kombineres, så man både lærte noget og oven i købet følte sig underholdt.
Hovedparten af bogen tager udgangspunkt i Irvings arbejde med ”Æblemostregimentet” både som bog og film. Irvings konstante refleksion over tilblivelsesprocessen og sit eget arbejde og samarbejde med diverse instruktører, producere, skuespillere m.fl. giver bogen en klar linje, som den kun sjældent fraviger.
I starten af bogen fortæller Irving om sin egen farfar, der var fødselslæge i Boston, professor i obstetrik på Harvard og forfatter til tre lærebøger. Ingen tvivl om hans person og liv delvist var en inspiration til ”Æblemostregimentet”, hvor abort er et af hovedemnerne. Dog ærgrer det Irving, at det eneste, farfaren i dag er kendt for, er et ganske skandaløst (læs sjofelt og vulgært) digt, han skrev. Ind i mellem får Irving henvendelser fra folk omkring farfaren, og emnet er altid det skandaløse digt. Så ”Min filmaffære” er, foruden alt det andet, også et forsøg fra Irving på at placere sin farfar i et lidt mere flatterende lys og give en tilsyneladende ganske dygtig fødselslæge og underviser et mere nuanceret eftermæle. Men igen træder Irvings refleksion ind, for er der ikke også nogle kvaliteter i det vulgære, farfaren benyttede til sit digt, og han også selv vedkender sig at gøre brug af, og hvorfor kommer der så lidt af det med i film?...svarene er ikke uinteressante.

Irving gør et stort nummer ud af at fortælle om den ganske grundige research, han foretager sig, når han skriver. Således overværede han både operationer og fødsler for at kunne skrive om Fødselslægen Dr. Larch i ”Æblemostregimentet”. Irving lægger aldrig skjul på, at han har markante holdninger både til skrivehåndværket og til politik. Således får Irving undervejs i bogen smækket store skaller til den amerikanske ”right to life” (anti abort) bevægelse, og de skaller, der smækkes, er vist desværre lige så aktuelle i dag som i 1996. Der fortælles vidende og morsomt om de tidsbegreber, man arbejder med i henholdsvis film og bøger. Er der forskelle, ja, er de store, ja mon ikke. Ligeledes fortælles om manuskripter, der skrives om og om igen, før de som udgangspunkt enten forkastes eller er brugbare. Men brugbare er selvfølgelig ikke nok. Scener skrives om, droppes eller når ikke med i den endelige filmatisering p.gr. af tids- eller pengenød. Der reflekteres ligeledes over, om skuespilleren passer til rollen og hvis ikke, hvorfor så ikke det?  
Foruden ”Æblemostregimentet” får Irving også fortalt om filmatiseringerne af nogle af hans andre bøger bl.a. ”Verden ifølge Garp” og ”Hotel New Hampshire” og meget, meget mere om bl.a. filmbranchen og dens latente kynisme.

Kan man så læse denne bog med udbytte, hvis man ikke har set filmene eller læst Irvings bøger. Ja det vil jeg mene, man kan. Jeg har ikke læst mange af Irvings bøger, to stk. og det ligger lang tid tilbage og ”Æblemostreglementet” har jeg ikke læst, og filmen har jeg heller ikke set. Men Irving forstår at gøre det specifikke alment, og min lyst til efterfølgende at læse hans bøger eller se en af filmene er ikke blevet mindre.