Victoria Roses to liv
Victoria Roses to liv

Løkkegaard, Gitte: Victoria Roses to liv

Hvis du også synes, at det er uretfærdigt, at du skal flytte frem og tilbage hver weekend, så er her måske en løsning …
Victoria Roses forældre er skilt, og hver uge må hun pakke sine tasker og flytte fra far til mor eller omvendt. Det er besværligt, og sådan er det også for hendes bedste ven Storm. Nej nu må det være slut! Da Victoria Roses farfar er kommet på plejehjem, står hans kolonihavehus tomt – så hvad er mere indlysende, end at Storm og Victoria Rose flytter i kolonihavehuset hele sommeren, mens de forskellige forældre og papforældre må flytte hver uge? Nej, selvfølgelig er forældrene ikke begejstrede, men Victoria Rose og Storm siger nøjagtigt det samme, som forældrene plejer at sige til dem, når de brokker sig over flytningen: ”Se nu på de lyse sider” ”Så kan du jo glæde dig til, at du skal herhen om en uge” osv. Og det ender med, at børnene flytter i kolonihaven; men samtidig hænger en sort sky over dem: Victoria Roses far vil nemlig sælge kolonihaven, og det må Storm og Victoria Rose forhindre, samtidig med at Victoria Rose har fået en opgave af Farfar – en slags skattejagt, som skal løses inden en bestemt dag …
En sjov bog for alle – både de børn der selv har problemet og dem, der kender det fra deres venner, og for de voksne – for hvem kan ikke sætte sig ind i det urimelige i at skulle flytte hver uge?
 
Af Nanke Linstow
Materialer