Læs en roman for pokker

Læs en roman, for pokker!

Det er godt for dig.

At det er godt at læse skønlitteratur, vil nok få de fleste læsere til at nikke anerkendende. Men hvordan ”godt”? Rart, dejligt, hyggeligt, lærerigt, berigende, udfordrende? Eller sågar sundt?

Selv om læsning som begreb har eksisteret i over 5000 år, så er det først inden for de seneste årtier, at videnskaben har forsket i læsningens gavnlige effekter. Det hænger først og fremmest sammen med, at den ny teknologi giver os mulighed for at registrere, hvad der sker i hjernen, når vi gør bestemte ting, som fx når vi sover, dyrker motion, kysser, løser matematik eller læser. 

Den tillærte evne
Læsning i sig selv er en ekstremt krævende proces for hjernen, hvor flere af dens centre skal arbejde sammen for at oversætte de sorte tegn på det hvide papir til mening. For at komplicere tingene yderligere, så er læsning ikke en naturligt medfødt evne, der gradvist fremelskes biologisk, som for eksempel tale. Vores krop er på forhånd skabt til at kommunikere med lyde. Den har nemlig både vores stemmebånd og vores talecenter i frontallappen. Evnen til at læse er ikke noget kroppen i den forstand er bygget til på forhånd. Det er vi nødt til at lære. Og det er gennem denne læringsproces, vi begynder at kunne fornemme det sunde ved læsningen.

Hjernegymnastik og kreativitet
For at kunne læse skal hjernen trænes til at danne nye forbindelser på tværs af eksisterende centre. Og den udvikling af hjernen har flere sidegevinster.

Lidt kringlet fortalt er læsning evnen til at aflæse det enkelte bogstav og sætte det sammen med andre bogstaver for at danne et ord. Vi skal så være i stand til at forstå det enkelte ords betydning og i forlængelse af det, sætte det enkelte ords abstrakte betydning i sammenhæng med andre ords betydninger. På den måde aflæser vi en helt ny mening, som dannes ud fra flere ords sammenhæng med hinanden.

Eller sagt med et eksempel: En blå elefant

For at læse (og forstå) udsagnet en blå elefant kræver det, at du forstår den grundlæggende betydning af hvert ord (En, er en enkelt og ikke flere. Blå er en specifik farve, der adskiller sig fra andre farver. Elefant er et væsen med nogle bestemte former og træk). Forstår du betydningen af hvert af disse ord, så vil du være i stand til at sætte dem sammen til et forenet billede – en blå elefant.

For overhovedet at nå så langt, skal din hjerne fungere optimalt på tværs af dens centre. Det smukke ved det er også, at det ikke nødvendigvis er den samme elefant, du ser, som den, jeg ser. Har din elefant stødtænder? Har den ører som en indisk elefant eller en afrikansk? Er den mørkeblå eller lyseblå? Måske står din elefant på savannen. Min står i zoologisk have.

Det er det fantastiske ved læsningen. Læsning er nemlig ikke bare det, at forstå ordene og den mening, de i sammenhæng skaber. Den udvikler helt konkret vores hjerne så, at vi bliver endnu skarpere til at skabe billeder – at forestille os ting, der ikke er der. Og det er denne evne til at sætte betydninger sammen, der som en positiv sideffekt gør os til mere kreative og abstrakt tænkende væsner.

Det sunde liv
Okay, så læsning kan have en vigtig indvirkning på vores hjerners udvikling, men det er nok de færreste af os, der åbner en bog fordi, vi vil udvikle vores hjerner. Heldigvis er der masser af andre gode grunde til at åbne din næste roman.
 

Materialer