Læs denne bog og bliv klog.

11.03.21
Vidste du, at en blåhval er længere end en basketballbane og vejer op til 180 tons – det samme som 15 skolebusser….Det ved du, når du har læst denne bog, og du ved også, hvor hurtigt verdens hurtigste tog kører. Måske du kan bruge din nye viden, når du skal lave din næste skoleopgave.

Vidste du, at Rusland er 10 gange så bred som Frankrig, eller at verdens mindste fugl kan sidde på spidsen af en blyant. Det er ret vildt ikke? 
Hvis du godt kunne tænke dig at lære nogle ret vilde ting om solen, månen eller måske mælkevejen, så er dette den rette bog. Du kan også få svar på, hvor meget blod et hjerte pumper ud i kroppen i minuttet eller på en måned. 
”Vilde spørgsmål, vilde svar” er en super spændende bog, som man har svært ved at lægge fra sig, når man først er gået i gang med at læse i den.
 
Bogen er delt op i fire kategorier: 
•    Af en anden verden, som handler om alle planeterne og rummet. 
•    Utrolige jord, som handler om alle mulige naturfænomener, data om jorden og vejret. 
•    Mennesker og andre livsformer, som handler om mennesker, dyr og planter. 
•    Ingeniørkunstens bedrifter, som handler om bygninger, broer, biler m.m. 

Bogen er super flot illustreret og indeholder utrolige visuelle sammenligninger, som gør det nemt at forstå forskelle på stort og småt.

Egner til børn fra 12 år.