Kvinden der forsvandt

Psykologisk thriller der sætter det moderne ægteskab på spidsen og skildrer et grusomt tilfælde af, hvor galt det kan gå, når vi holder op med at elske hinanden.
Historien om Nick og Amy begynder som den klassiske kærlighedsfortælling; de to mødes til en fest, forelsker sig og bliver gift. Begge er de journalister, Nick med en mere ydmyg baggrund, Amy del af et forfatterimperium, som hovedperson i forældrenes populære bogserie ”Amazing Amy”. 
Nick og Amy er det perfekte New Yorker-par; smukke, unge og velhavende, men deres forskellige ønsker, drømme og indstilling til livet, afslører sig mere og mere, da den første stormende forelskelse har lagt sig. Langsomt begynder kærligheden at falme og forvandles til dyb foragt. Da Amy forsvinder på deres 5 års bryllupsdag, bliver hele verden involveret, et mediecirkus udvikler sig og hurtigt mistænkes Nick for drabet på sin kone. 
 
Filmen er skræmmende, sørgelig og tankevækkende. Skilsmissekvoterne taler for sig selv – vi har åbenbart sværere og sværere ved at blive ved med at elske hinanden. De modsætninger, der ofte tiltrækker os, bliver det, der ender med at skubbe os fra hinanden. Filmens eksempel er naturligvis ekstremt, og man chokeres over Amys skræmmende og psykopatiske udvikling og den udspekulerede plan, der langsomt afslører sig. Samtidig forundres man over Nicks opførsel og sidder som tilskuer med en ubehageligt nagende frygt for, hvad hans manglende sorg over hans forsvundne hustru kan betyde. 
 
Det, der især gør denne film anderledes, er at ingen af de to hovedpersoner har offerrollen – tilskuerens sympati flytter sig konstant. Både Nick og Amy afslører usympatiske og frastødende sider af sig selv, og man overraskes, når plottet gang på gang tager en uventet – og isnende – drejning. Samtidig er filmen er tydeligt billede på, hvor stor en rolle selviscenesættelse spiller i vores tid, hvor langt vi vil gå for at opretholde den perfekte facade og ikke mindst, hvordan vi som samfund har fuldstændig faste forestillinger om, hvordan en ’korrekt’ opførsel er i givne situationer.
 
Virkelig fantastisk god film, der gør et betydeligt indtryk og sniger sig dybt ind under huden på én, hvor den bliver siddende længe efter rulleteksterne er kørt over skærmen.
 
Materialer