Forside: Ørkenguden
Forside: Ørkenguden

Kom med tilbage til det gamle Egypten

Med Wilbur A. Smiths Ørkenguden får vi et indblik i en af de mange adventure bøger, som han har skrevet. Manden bag Ørkenguden bliver kaldt en af de bedste forfattere af historisk fiktion og en af verdens mest populære adventure–forfattere.
I Ørkenguden har Wilbur A. Smith endnu en gang taget os med tilbage til det gamle Egypten. Dette episke drama fuld af romantik, eventyr, overnaturlige kræfter, krig og magt tager os tilbage til en svunden tid. Men verden er et nådesløst sted, hvor bedrag og loyalitet går hånd i hånd, og faren lurer om det næste hjørne.
Taita, farao Tamoses højre hånd, eunuk og slave befinder sig på en vigtig mission, som kan betyde alt eller intet for hans kære Egypten. En del af Egypten er blevet erobret af hyksosfolket, og krigen har varet i mange år,  og for at Egypten skal blive et igen, er en alliance nødvendighed. Taita skal rejse til Kreta sammen med to prinsesser fra Egypten, da den ene skal indgå i et vigtigt ægteskab med kongen af Kreta. Men under rejsen blomstrer en ung kærlighed, spørgsmålet er nu, om ung kærlighed kan være enden på det hele eller svaret på det hele.
Bogen er skrevet på et let og forståeligt sprog, så for unge som gamle, der kan lide historisk fiction, eller som bare vil i gang med at læse adventure bøger, er det en god bog at starte med. Desuden er det en god vej ind til det univers og til Wilbur A. Smiths andre bøger. Jeg har personligt læst alle hans bøger, og jeg synes bare, de bliver bedre og bedre. Så hvis man kan lide historisk fiction eller adventure, er den en god start og kan stærkt anbefales.
Anbefalet af Peter Tobias Andersen, praktikant på Humlebæk Bibliotek
Materialer