Forside Smarties
Forside Smarties

Kølig nordisk prosa om pige-fnidder og ensomhed

Smarties giver et intenst, kærligt og køligt indblik i en teenagepiges små dilemmaer. Fortællingen strækker sig hen over folkeskolens sidste år, året inden hovedpersonen skal begynde i gymnasiet. Jeg-fortælleren tager læseren med tilbage til 9. klasse i et regnfuldt Reykjavik, hvor spillereglerne mellem veninder ikke altid er kendte for alle.

Den islandske forfatter Gerður Kristný har skrevet en skarp roman om at være teenager i 1980’ernes Reykjavik.

Det er regnvådt, køligt og vidunderligt på samme tid. Barndommen er passé, og hovedpersonen befinder sig midt i en uigennemskuelig periode, hvor ensomheden truer, hvis man ikke er veninder med de ”rigtige”. Hun bærer et badge med teksten ”I hate school” og køber øreringe med hagekors for at provokere. Øreringene giver imidlertid nikkelallergi og blåsorte øreflipper, så hun når ikke at provokere ret mange.

Jeg blev revet direkte tilbage til tiden som 9.klasses-elev, hvor pige-fnidder og mange små dilemmaer fyldte alt i tilværelsen. Det er ofte svært at gennemskue andres intentioner i den alder, og Kristný fanger pigernes spindelvævsagtige relationer på en autentisk, dyster og humoristisk måde.

”’Hvad ville I helst spise, en regnorm eller en edderkop?’ ’En regnorm!’ sagde Steina straks. ’Måtte man knuse edderkoppen forinden?’ spurgte jeg. ’Nej, det er der ikke noget med’, svarede Olga. ’Så en regnorm’, sagde jeg. Et øjeblik ventede jeg på, at hun skulle trække lækkerierne frem, men det skete i alt held ikke. Veninderne kiggede på mig i tavshed og med tilfredshed. Jeg havde åbenbart svaret rigtigt. Alligevel var jeg ikke sluppet fri. ’Hvad kan du bedst lide, Smarties eller M&M?’”

Hovedpersonen bliver ”inviteret” af to seje piger i klassen til at være med i deres gruppe, men invitationen viser sig at være på lånt tid. Spørgsmålet om man bedst kan lide Smarties eller M&M er åbenbart meget afgørende i et venindeforhold. Hovedpersonen er i konstant konflikt med sig selv om hendes svar er de ”rigtige”, og om hun er veninder med de ”rigtige”. Gerður Kristný skildrer teenagealderen og Reykjavik i 80’erne på en skarp og stilsikker måde. Hun skriver med en underliggende humor, så man sidder og klukker undervejs i sin læsning over den barnlighed, akavethed og eftertænksomhed som omslutter personerne i romanen.

Anbefalet af Nana Thejll Jakobsen

Materialer