
Kære Donald Trump! Du drømmer om at bygge en mur. Det gør jeg også. Med venlig hilsen Victor
Victor har hørt i tv, at Donald Trump vil bygge en mur for at holde folk, som er uønsket væk.
Victor deler værelse med sin storebror, og det giver mange problemer. Det største problem er, at Victors storebror har en telefon, som han spiller på hele natten, selv om han ikke må, og det holder Victor vågen. Victor foreslår sin familie, at de bygger en mur gennem værelset, men hans familie er ikke enige med Victor, de synes, man skal tale om tingene i stedet for at bygge en mur.
I Victors klasse taler de også om Donald Trumps mur. Alle Victors klassekammerater synes, at det er en dårlig idé, ” De har helt sikkert ikke prøvet at dele værelse med nogen”, tænker Victor.
Victors familie gør et stort stykke arbejde for at overbevise Victor om, at en mur er en dårlig idé.
Hele Victors historie kan læses som breve skrevet til Donald Trump…Gad vide om han modtager og læser alle Victors breve? Hvem ved?!