Juli måneds læseudfordring

03.07.20
I juli måneds udfordring i Fredensborg Bibliotekernes læseudfordring for børn kan du rejse til varmere himmelstrøg - og du behøver ikke at pakke først!

Siglis far stammer fra Ghana. Normalt bor de i Danmark. Men Siglis far skal arbejde 4 måneder i Ghana og tager Sigli, søsteren Pumaja og moren med. Sigli har aldrig været i Ghana før og skal møde sin afrikanske familie for første gang. Siglis far er høvding i landsbyen Dalun i Ghana. Han har 10 koner. Livet i Ghana er meget anderledes end i Danmark. I bogen oplever Sigli mange spændende ting. Han får nye venner og går i en skole, hvor undervisningen foregår på en helt anden måde end i Danmark. Børnene i Ghana har mange pligter og ikke alle går regelmæssigt i skole.  Da Sigli kommer hjem til Danmark igen taler søsteren og ham om hvad der godt ved at bo i Danmark og hvad de savner fra Ghana.

”Min farfar er høvding i Ghana” er en rigtig god bog om at leve i et andet land. Bagerst i bogen er der et kapitel om Ghana, der blandt andet fortæller om dengang Danmark solgte slaver derfra. Forfatteren fortæller også om sine besøg i Ghana, hvor han blandt andet har været med til at opbygge et bibliotek til børnene i Dalun, den landsby bogen foregår i. 

Anbefales til børn fra 9 år.

Materialer