Becoming Jane
Becoming Jane

Jane Austens egen store kærlighed

Kan man overhovedet lave en film om en stor litterær stjerne? Og hvis man gør, kan man så slippe afsted med det? Og hvem skal man så lytte til, når man skal beslutte, om man skal se den?
”Becoming Jane” er filmen om Jane Austens tidlige liv og starten på hendes karriere som forfatter. Instruktøren har udtalt, at han har taget kendte facts fra Janes liv, hendes breve og noter og vævet det sammen i en sammenhængende fortælling om Jane og hendes store kærlighed Thomas.
 
Det har ikke skortet på kritik fra lærde og litteraturprofessorer, som synes at der er brugt lidt filmiske friheder for at portrættere Janes tidlige liv. Og der har så sandelig også været mange, der har kritiseret Anne Hathaways accent, som jo ind imellem ikke er vildt autentisk. Men nu er Anne Hathaway jo også amerikaner, så hvem kan dog forvente et formfuldendt aristokratisk engelsk fra den kant? Der er såmænd kritikere, der nægter at se filmen fordi de synes, at der er fokuseret lidt for meget på kostumer og landskab i stedet for på Janes fantastiske forfatterskab, selvom filmen handler om tiden FØR hendes fantastiske forfatterskab.
 
Og hvem skal man så stole på? Skal man boykotte filmen fordi de lærde (og de ”selv-lærde”) siger, at smådele af den er noget bras? Eller skal man måske lige holde hesten, se filmen og selv danne sig et indtryk?
Jeg valgte det sidste, og det synes jeg også at du skal gøre.
 
Det er ikke fordi jeg selv er kæmpe fan af Jane Austen, men min kone er. Jeg syntes, at jeg ville låne filmen til hende, og det var såmænd en ganske god beslutning. Først og fremmest fordi filmen faktisk ikke er så dårlig. Men også fordi min svigermor på 80 år (som elsker Jane Austens bøger) så hele filmen i ét hug – uden at falde i søvn. Og det er i sig selv en kæmpe anbefaling. Min kone bemærkede bagefter, at det blev meget tydeligt for hende, at Jane havde baseret mange af sine hovedpersoner i ”Stolthed og Fordom” fra hendes omgangskreds som ung.
 
Materialer