Italiensk vin

Alle der værdsætter vin til maden og vin i al almindelighed, når før eller senere frem til at smage på Enotrias vine(Italien).

Og en stor del af os der prøver, når hurtigt frem til, at det kan blive endog meget svært at forlade landet og vinen, dels pga. det venlige og smukke land, og dels på grund af den gode vin og det store udvalg.  En stor hjælp og ven i nøden er ovenstående bog, der pædagogisk fører os igennem landets 20 forskellige regioner eller vinområder. Efter det indledende afsnit med de historiske forudsætninger, gennemgår de forskellige forfattere de enkelte regioner og det enkelte vinområdes jordbundsforhold, fremstillingsforhold, vinlovgivning, vinklassificering, vinbønder og kooperativer, og de enkelte druetyper og vinhusenes enkelte vinmærker og vintyper. Vi bliver virkelig taget i hånden, når forfatterne hver især gennemgår lige netop det vinområde, netop de er eksperter i – Piemonte, Toscana, Veneto, Apulien, Abruzzo osv osv.  Vi hører om de enkelte vine såsom Brunello di Montalcino, Barbera d’Asti, Barolo, Bardolino.. og om at alle disse vine nu er blevet, om ikke hverdagsvine, så dog vine til festlige lejligheder. Og festlige lejligheder er jo ikke svære at finde – vel?

Materialer