Forside: Interstate Gospel
Forside: Interstate Gospel

Ingen lavthængende frugter i countryland

..men masser af drama og god musik har modnet ”pige” gruppen Pistol Annies, hvor nye emner ser dagens lys

Pistol Annies 3 langspiller har været 5 år undervejs for Miranda Lampert, Ashley Monroe og Angeleena Presley, og den i perioden indkomne livserfaring har i den grad givet dem stof til nye numre. Solo- karrierer hos Lampert og Monroe forlængede lige perioden fra første og anden cd (Hell on Heels; Annie up) til denne, den tredje udgivelse(Interstate Gospel).

Stilen er særegen, ikke helt mainstream country. Monroe’s Tennessee Blugrass, Lampert’s Texas honky tonk og Presley’s Kentucky rock-country giver en personlig, indimellem humoristisk stil, der står godt til lilleby-temaerne, hvor kvinderne kæmper for ægteskab og helbred. Personlige problemer og kampe har i den grad bemægtiget sig deres sange med denne udgivelse. Skilsmissesange som  ”Best years of my life”, ”When I was his wife” og ”Got my name changed back” tegner lidt skæve country-temaer, men der er kommet fine og bemærkelsesværdige countryballader ud af miseren.

I det hele taget har denne plade med temaer som ægteskab, børnefødsler og skilsmisse givet et indlevet og stærkt indblik i det levede liv i countryland. Et nummer som ”Milkman” er i mine ører pladens topnummer og mest komplette nummer, der handler om mor/datter forholdet, hvor mor igennem hele livet har valgt pligterne og familien, hvorimod datterens ukritiske førstevalg blev kærligheden. Et stærkt nummer, fra kvinde til kvinde, fra generation til generation. Og måske er nummeret også stedet, hvor mor og datter hver for sig ville ønske sig lidt af den andens valg. I klarhedens tilbageskuende lys ganske vist, men det er jo også det klareste verden endnu har set.

Materialer