I sit eget rum

16.07.21
Med passion og kyndig research åbner Lilian Munk Rösing op for Anna Anchers maleriske virke og fører os stilsikkert ind i Skagensmalerens mange rum.

Rum er klaustrofobiske for Lilian Munk Rösing, noget hun vil ud af. Men ikke Anna Anchers rum. De inviterer indenfor med fuldfede farver, tykke penselstrøg og lysets dans på vægge og gardiner. Her oplever Rösing at kunne tage ophold uden angst for det indelukkede.

Lilian Munk Rösing er litteraturlektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker ved Politiken. I ”Anna Anchers Rum” undersøger hun de rum, maleren portrætterede og de livsfaser hun gennemlevede; barndommens rum, ægteskabets rum, arbejdsrummet og hendes eget (mentale) rum. Især fascineres hun af Annas evne til at bibeholde en integritet på tværs af alle de miljøer, hun færdedes i og de rum hun gengav på lærredet. 

Rösings tilgang er essayistisk og personlig. Hun kaster sig glubsk over farvevalget og motiverne og væver billedanalyse, historisk research, gamle breve og sin egen person ind i hinanden. Hun besøger steder, der har haft betydning for Anna: barndomshjemmet på Brøndum Hotel, malerskolen i København og hjemmet i Valby, Skagens gader og det gamle atelier på Markvej. Hun lyder forelsket i sin omtale af Anna Ancher og indrømmer også en vis romantisering af, hvad der ligner et velafbalanceret kunstnerliv og en problemfri forening af de mange rum.

Rösing er et ordmenneske og sproget er skarpt og sansende. Det er følelsesfuldt og jeg flyder med. Lader mig smitte af hendes beundring og billedanalyser. Mærker det tykke lag maling, mærker rummene, mærker en lyst til selv at finde ind i mit eget værelse og kaste mig over kunsten.

Bogen er i sig selv en æstetisk oplevelse. Siderne er af tykt papir og teksten er centreret, omkranset af kraftig margin. Det skaber en fornemmelse af en billedramme, der omgiver ordene. Anna Anchers malerier er smukt trykt i kraftige farver og viser hendes evne til at forbinde ude og inde med lysindfald og kvadrater af sol. Hun fylder rummene med dybde, sjæl og beboelighed, selvom menneskerne ofte er fraværende i motivet, eller vender ryggen mod beskueren, ansigtet nedad.

”Anna Anchers Rum” er en kærlighedserklæring til en kvinde fra en anden tid til hendes værker, der stadig rækker ud til os. Det er en påmindelse om, hvordan kunst kan tiltrække, invitere os ind og åbne vores øjne for motivet, vi betragter og skabe en forbindelse til vores eget liv.