I bussen ser Svend øjne, kun øjne.

10.02.21
På vej til børnehave bliver Svend bange og utryg over de mange uhyggelige øjne i bussen. Alle de voksne har mundbind på, og Svend synes, at de stirrer på ham. Men heldigvis får mor og Svend en god idé, som gør, at menneskerne i bussen ikke længere ser sure ud.

Det er tidligt om morgenen, og det regner.
Svend står sammen med mor og venter på bus nr. 2. Svend glæder sig til, at bussen kommer, for han elsker at køre bus sammen med mor, både turen til børnehave og turen hjem igen. 
Da bussen kommer, springer Svend ind i den og siger: ”Godmorgen chauffør”, men så bliver han stille og kigger sig omkring. Uh! Alle har mundbind på.
Svend trykker sig ind til mor og stirrer på øjne, kun øjne og øjne forvirrer, de mangler mund, der smiler og giver besked om, at øjnene bare er venner. Da bussen stopper ved børnehaven, skynder mor og Svend sig ud af bussen. 
Mor vinker farvel til Svend. I børnehaven er der ingen mundbind, og Svend har en dejlig dag. Da mor kommer for at hente Svend, får Svend et sug i maven, han har slet ikke lyst til at køre hjem i bus i dag. Han skriger og græder, så mor ringer til morfar, som kommer og henter dem. 
Da dagen er slut, taler mor og Svend om dagen, og mor fortæller om alle menneskerne bag mundbindene, og nu er Svend ikke bange mere.