Hylende morsom

Har du lyst til et godt grin, så skulle du tage at læse Henrik Einspors ”Flugten fra skinkeekspressen"
Her kan du læse om nogle grise på til slagteriet, der slipper ud i den vilde natur, da deres transportvogn forulykker.
Tre af grisene, grisebasserne Rask og Frisk og ornen Oberst  drager ud i vildnisset for at finde de vilde svin og det legendariske trøffelsvin, Francis Bacon. 
De får et lift med et omrejsende cirkus, hvis direktør, grev Igor, ser gode muligheder for flæskesteg og frikadeller. Bogen er fuld af mærkværdige og sjove dyr og personer, af overraskelser og finurlige sprogblomster. 
Bogen er velegnet til oplæsning for børn fra 8 år og til selvlæsning for børn og barnlige sjæle fra 10 år.
 
Af Lisa Juhler
Materialer