”Hvorfor taler de ikke bare sammen?” Eller ”Når man er død, er det for sent…”

Læserens frustrationer står i kø, når den ægteskabelige livshistorie udfoldes gennem Ida Jessens smukke sprog. Men man fortryder bestemt ikke dette kig bag hverdagsvillaens gardiner!

”Et kønt lille hverdagsmenneske”. Så distanceret beskriver distriktslægen Vigand sin kone Lilly. 
Efter sin mands død reflektere Lilly over sit liv og ikke mindst sit ægteskab med den ordknappe, reserverede og kontante Vigand. Som læser frustreres man over den manglende handlekraft, hun har udvist igennem ægteskabet og ikke mindst over Vigand som mand og menneske. Men hendes udvikling i kølvandet på mandens død, beskrevet i dagbogs- og anekdoteform, tilbyder hende en ny funden frihed og bred pallette af muligheder, som læseren krydser fingre for, at hun forstår at udnytte.

Indblikket i det stilfærdige og uafklarede forhold mellem ægteparret kommer kun til sin ret ved at læse først ”En ny tid” og efterfølgende ”Doktor Bagges anagrammer”. I den sidste giver Ida Jessen stemme til Vigands tanker og overvejelser før hans død, der ellers er forbeholdt hans meget private selv. En spændende karakter så gennemsyret og stadig styret af sin barndom skal man lede længe efter.
 
Rammen for Lilly og Vigands ægteskab er det stille liv i den lille provins på heden og landbolivets forandring fra Vigands ungdom til alderdom. Nye tider gennemstrømmer det forrige århundredeskifte underholdende beskrevet med alt, hvad der hører sig til af hygiejnetiltag, forbedrede bolig- og familieforhold og driftigt moderne landbrug. En lille danmarkshistorie som den har set ud i det meste af landet.
 
”En ny tid” og ”Doktor Bagges anagrammer” er både tidsbillede og individportræt. Ida Jessens fantastiske sprog kalder på langsom læsning og eftertænksomhed. Noget undertegnede anmelder virkelig skulle gøre sig umage for at efterleve. Hver bog kan læses på en søndag, men del dem op i mindre bidder i stedet for. Nyd dem over længere tid, så forfatterens leg med ord og stemninger kommer til sin ret.

Det er det hele værd!

Skrevet af Tilde Hoppe Christensen

Materialer