Hvad er bedst… en skole derhjemme eller den rigtige

15.03.21
”Vi laver vores egen skole, jeg er jo hjemme alligevel” siger far og kigger på mor, ”hvor svært kan det være, han går jo kun i 2. klasse”. Albert jubler. Mor tager mobilen frem, ”jeg ringer og melder dig syg i dag, Albert. Så kan du og far leve jeres drøm ud”.

Albert kan ikke lide at gå i skole, og hver morgen skriger og hyler han, og mor skælder ud. 
Jeg har ondt i maven, jeg keder mig, og de andre børn driller, er nogle af de undskyldninger, som Albert kommer med.
”Du skal lære noget, du skal blive til noget, og de andre børn skal også i skole”, forklarer mor hver morgen.
 
En dag får far den geniale idé, at de skal lave deres egen skole, verdens bedste skole. Albert jubler, og mor sukker. På få minutter har far og Albert rykket rundt på alle møblerne i stuen for at lave et klasselokale.
”Ok”, siger mor, ”jeg ringer og melder dig syg i dag”, og derefter tager hun på arbejde.
”Vi starter med dansk”, siger far, ”hvem vil læse højt”, spørger han ud i klasselokalet. Albert rækker hånden op og siger ”Tag mig, tag mig” Og så læser han højt for læreren.

 Dagen byder på mange forskellige skolefag og mange frikvarterer, og da skoledagen er slut, viser det sig, at verdens bedste skole måske ikke er den bedste alligevel.

Egner sig til begynderlæsere.

Læs også i samme serie ”Verdens bedste madpakke”.