House of Cards

Francis ”Frank” Underwood og Claire Underwood (Kevin Spacey og Robin Wright) er ekstremt ambitiøse og karriereorienterede individer der samtidig danner par i dagens Washington
Parret er begge i toppen af rangstigen, Claire som leder af en stor NGO og Francis er i toppen af kongressen for demokraterne. Hovedpersonen er Francis, der er indbegrebet af en (dog kun halv-) gammel men særdeles garvet politiker. Han er bund-rutineret, glat, snedig, udspekuleret, kynisk og skyr absolut ingen midler på sin vej frem og frem vil han! Igennem en uigennemskueligt net af rygter og halve sandheder manipulerer Francis Underwood sig tættere og tættere på toppen af ikke bare senatet men selveste præsidentembedet. Dette er krydret med en indblanden af blandt andet en stor Washington-avis der dækker de politiske affærer seriøst. Serien giver et godt indblik i politik og big business med interne (bjørne-) tjenester, lobbyisme, korruption mv.
 
Serien er produceret af Netflix og noget af det mest succesfulde i mange år, især når man tænker på, at det ikke er en kriminalserie, men en serie om politk. House of Cards er en såkaldt remake af en britisk miniserie af samme navn og indhold. Serien indeholder mange gode og overbevisende biroller, blandt andet Michael Kelly som Francis Underwood’s personlige assistent (læs håndlanger).
 
Materialer