Hop ombord i tidsmaskinen

Hop ombord i tidsmaskinen

19.04.16
Kvalitets Progrock, der trækker veksler på fortidens giganter, uden dog at miste sig selv i forsøget.

Bandets 12. studiealbum. Hvis nogen nikker genkendende til dette, har de større kendskab til det californiske Los Angeles band, end jeg havde. Men så alligevel, jeg spidsede i hvert fald ører, da musikken foldede sig ud ved første gennemlytning. De 9 numre spænder vidt. Her er kraftige elementer af Emerson, Lake & Palmer, Gentle Giant, Dream Theater og Jethro Tull, men også elementer, eller ligheder med Genesis’ rockpop. I virkeligheden kan Spock’s Beard(Ja, en reference til Star Trek) vel nærmere, og mere retfærdigt betegnes som et ægte Progrock-band. Der er under alle omstændigheder fremragende numre, med fantastiske indbyggede guitarløb, og synth/keyboard passager, der overgår alle ens drømme desangående. Som f.eks. nummeret "Hell’s not enough", her er jeg på krogen. Eller popnummeret "Bennett built a time machine" der både er en musikalsk, og en personlig tidsrejse, om at tage tilbage til 1983. Ikke for at frelse verden, men for at træffe nogle personlige klogere valg end de valg, man nu engang fik taget. Og hvem kunne ikke drømme om at deltage i den rejse? Jeg kan i hvert fald godt tænke mig en ting eller to, man kunne have gjort anderledes. F.eks. kunne nogen have hvisket advarende til Jesper Olsen, lige før han ville lægge bolden tilbage, dengang mod Spaniakkerne i Mexico.. nåh ikke.. Tidsrejsen er aflyst, men ikke drømmene. Dyrk endelig denne dejlige musiske tidsrejse

Materialer