At have sjælen med

23.07.21
En smuk og længselsfuld fortælling om sjælens forsvinden og hvordan man får den igen. Illustrationerne af Joanna Concejo er små kunstværker i sig selv.

Manden Jan arbejder meget og har så travlt, at hans sjæl halser bagud og forsvinder. I lang tid klarer han sig uden, men en dag begynder verden at føles endimensionel. Han får åndenød og glemmer sit navn. Jan opsøger en læge, som forklarer, at menneskets sjæl ikke kan bevæge sig ligeså hurtigt som kroppen. Den eneste kur er at sætte sig ned og vente på, at sjælen kommer tilbage. Han finder sig et hus i udkanten af byen og tiden og månederne går. Skægget gror og der samler sig krummer på bordet. 
Men så skimtes solen i horisonten og noget er på vej.

”Den fortabte sjæl” er skrevet af Olga Tikarczuk og oversat fra polsk af Hanne Lone Tønnesen. Det er en fyldig fortælling fortalt langsomt og med få ord. Det er Joanna Concejos illustrationer, der får lov at tale og de er fulde af dybde, længsel og melankoli. Der er motiver af sørgmodige vinterlandskaber og stille stuer. Motiver af gamle fotografier i album med børn, der leger og par, der danser i en have. Det giver fornemmelsen af en svunden tid og af musik og latter fra et fjernt sted. 

Sjældent har jeg set følelsen ensomhed, lyden af stilhed, fornemmelsen for sne illustreret så godt. Billedsiden er fuld af dét Jan mangler; netop sjæl.
Farveskalaen er holdt i grå og blålige toner, for til sidst at blive brudt af nuancer fra en svagt skinnende sol og forårsgrønne planter, der får siderne til at flyde over med farver. En finurlighed og diskret magi lurer i baggrunden. Illustrationerne er malet på kvadratisk papir og det giver udtrykket et personligt og uprætentiøst præg. Som en tilfældigt nedfældet skitse der udviklede sig til et fuldendt kunstværk. Bogens store størrelse gør, at billederne kommer til sin ret.

Ligeså svært det kan være at få greb om sjælen med ord, ligeså enkelt træder den frem i ”Den fortabte sjæl”. En bog der fortjener at ligge opslået til fuld skue og som påmindelse om, at vi skal huske at have sjælen med.