Haabet…romanen om Danmark og Vestindien

02.02.17
Skal man kun læse én roman om Danmarks tid som slavenation, skal det være denne.

 "Haabet" er titlen på en af de nye store romaner, som udkom i 2016. Vel planlagt op til 100-året for Danmarks salg af de Vestindiske øer. Romanen er skrevet i brevform, hvilket giver den en sjælden autenticitet, og en fremragende måde at beskrive historien om Danmarks, ikke så ubetydelige, deltagelse i slaveriets historie. Brevene er fra skibet "Håbet”s kaptajn Frederiksen, hans unge datter Maria, en ung historiker Eide fra Københavns Universitet, planter Marcussen på St. Thomas, og ja sågar fra guvernør von Scholten.
I romanens start hører vi om kaptajn Frederiksen, der er ”gået” i land” på Thurø, hvor han bor alene med sin unge datter Maria, da han får mulighed for at sejle ud med sit skib ”Haabet” igen. Hvad der skulle være en kort fornøjelses tur til Nordjylland med datteren ombord, bliver en ganske anden og farefuld rejse.
I byen Charlotte Amalie på St.Thomas  møder vi planteren og slave-ejeren Marcussen, også han har en dramatisk forhistorie, som afdækkes gennem romanen. Han modtager den unge historiker Eide, som er på øerne for at skrive en bog om »slavernes liv« i sukkerindustrien, som han håber, vil medvirke til slaveriets afskaffelse. 
Igennem bogens handling fortælles historien om flere forskellige skæbner, som langsomt gennem den fine brevveksling flettes ind i hinanden, og pludselig hænger sammen. Bogen fortæller også om et noget anderledes menneskesyn og slavernes barske tilværelse. Det er en meget flot, dramatisk og velskrevet historisk roman, Mich Vraa har begået.

 

Materialer