Gysende bud på en sommerkrimi fyldt med intriger og grusomme forbrydelser…
Hvis du er til en god krimi, der samtidig leverer nogle personskildringer og masser af intriger mellem kvinder og mænd, er denne bog helt sikkert noget for dig.
Det jeg især godt kunne lide var, at bogen skifter mellem ægtemandens og den gravide venindes perspektiv. Så får man lidt af begge verdener, men undgår, at det bliver alt for babyboblelyserødt og kammer over i en slags chicklit-krimi.
Samtidig er bortførelse og – endnu værre – mord på gravide kvinder, måske noget af det mest grufulde, jeg kan forestille mig. Det er en krimi med gods i uden at være alt for blodig, og det er lige netop den balance, jeg allerbedst kan lide.
Alletiders tåkrummende læsning til ferien.
…og det allerbedste... Jeg er lige gået i gang med fortsættelsen, som foregår 16 år senere!