Galaksen kalder jorden

Langsyn har landet et album, der hylder beatmusikken, og som bliver et nutidigt billede af det der var engang, og hvad det kunne have været.

Bandet Langsyn, eller i hvert fald sanger og tekstforfatter Peter Butzback har begået et sprogligt frodigt, finurligt og melodiøst tilbageskuende album, der emmer af 60er og 70er lyd. Langsyn omtaler sig selv som – et beatorkester. En benævnelse, der i den grad rækker bagud i tid, og som man vist skal være på min alder for at have et nogenlunde klart billede af. 
Der er på pladen ret stærke lydcollager, som trækker stærke bånd til danske band som Steppeulvene og Skousen & Ingemann, i hvert fald ligger Butzbaks stemme tæt på Niels Skousens ditto. Albummet er i sin stemning anakronistisk, men samtidig er det dejligt tidsløst - hvis det giver mening. Der er ingenlunde tale om en plat efterligning af det fortidige, men albummet ville have været umuligt at lave uden at være fanget ind af...ja, beatgenerationens musik. Under alle omstændigheder er der kommet 8 udmærkede numre, der nok skal sende tankerne, med eller uden chillum, ud i galaksen..

 

Materialer