Fremragende og vedkommende klassiker

Middlemarch af George Eliot er en rigtig god bog fra 1872, der fremstår ligeså medrivende i dag, som den må have gjort dengang.

Middlemarch er en lille engelsk provinsby, hvor man følger læger, præster, bogmesteren, bankdirektøren, deres fruer, sønner og døtre. Man får et indgående psykologisk indblik i et omfangsrigt persongalleri, dog fortrinsvist fra byens øverste lag. Bogen er fyldt med kærlighedshistorier, intriger og idealisters deroute. Læs den og du vil forstå, hvorfor Information skriver: "Den måske bedste roman, der nogensinde er skrevet på engelsk".

Skrevet af Jeanette Jensen

Materialer